Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Tag en teknologisk diplomuddannelse i vedligehold og styrk dine kompetencer inden for vedligehold, driftssikkerhed og produktionsoptimering. Lær samtidig at analysere fejl og konsekvenser ud fra både et økonomisk, sikkerheds- og miljømæssigt perspektiv.
Dit udbytte
Du bliver klædt på til at deltage i såvel det strategiske som det daglige arbejde med vedligehold og produktionsoptimering i din virksomhed.
Du lærer at organisere og styre vedligeholdelsesopgaver optimalt ud fra såvel et økonomisk, sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt perspektiv, og du får udbygget din værktøjskasse med nye effektive redskaber inden for forbedring, forebyggelse og driftsoptimering.
Dit udbytte
- Styrket evne til at organisere, optimere og styre vedligeholdelsesopgaver.
- Kompetencer til at arbejde med strategiudvikling og driftsoptimering.
- Omfattende viden om vedligeholdelsesevne, logistik og produktionssikkerhed.
- Indsigt i teorier og metoder inden for tekniske fejlmønstre, forbedring og forebyggelse.
Uddannelsens opbygning
Diplomuddannelsen giver 60 ECTS point og svarer til ét års fuldtidsstudie.
Langt de fleste gennemfører uddannelsen på deltid ved siden af et arbejde, men du bestemmer egentlig selv, hvor lang tid du vil tage om det. På den måde kan du nemt forene videreuddannelse med familieliv og karriere. Du kan også vælge kun at tage enkelte moduler som efteruddannelse.
Uddannelsen består af:
- 3 obligatoriske moduler svarende til 30 ECTS point
- 2-3 valgfrie moduler svarende til 15 ECTS point
- 1 obligatorisk afgangsprojekt svarende til 15 ECTS point
Vi anbefaler, at du starter uddannelsen med modulet Vedligehold 1.
De valgfrie moduler og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig inden for områder, som er særligt relevante for dig, eksempelvis energioptimering, facilities management eller projektledelse.
Ønsker du at tage et modul, som ligger uden for uddannelsens faglige område, kan du også det - svarende til 15 ECTS point.
Hvem deltager
Uddannelsen er for dig, der er leder eller tekniker og til daglig arbejder med vedligehold inden for industrien, bygge- og anlægsbranchen, søfart, offshore, proces-, energi- og miljøanlæg eller med transport og infrastruktur.
Adgangskrav
Du skal have gennemført en relevant teknisk eller naturvidenskabelig videregående uddannelse på minimum akademiniveau eller højere, eksempelvis maskinmester, ingeniør, produktionsteknolog eller byggetekniker.
Samtidig skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse
Kompetencer der opnås ved dette kursus
- Management
- Strategiudvikling
- Transport
Skriv til oskursus@kursuszonen.dkPrisKontakt for prisUdbyderVIA University CollegeDatoer