Samtaleteknik - kursus i ligeværdig kommunikation
Lær aktive lytte-, spørge- og samtaleteknikker
Lær at gennemføre professionelle samtaler som giver et optimalt udbytte. Samtalen er et stadig mere anerkendt professionelt værktøj som kan bruges både meget effektivt - og meget forkert. På dette kursus træner du i den professionelle tilgang og finder din egen stil som professionel rådgiver, konsulent, leder, underviser, coach, behandler osv.
Hvem deltager på kurset i samtaleteknik?
Kurset har en bred målgruppe: Da det omhandler generelle teknikker, kan det bruges af fx sagsbehandlere, ledere og rådgivere. Det er også egnet for sygeplejersker, læger, undervisere og alle med kunde- og klientkontakt.
Udbytte af kurset i samtaleteknik
Du bliver trænet i at håndtere både dagligdags og mere vanskelige samtaler med en god balance mellem respekt og autoritet. Du lærer at være tydelig når det er hensigtsmæssigt, og træde i baggrunden når det er det der skal til. Udbyttet vil derfor være at du kommer til at fremstå mere tillidvækkende, og at både du og din samtalepartner får mere ud af samtalerne.
Udbytte af kurset for virksomheden
En gruppe der er trænet i professionelle samtaleteknikker, vil være mere produktiv og gennem deres kunde- eller klientkontakt have en positiv effekt på virksomhedens eller organisationens image.
Indhold på kurset i samtaleteknik
Kurset veksler mellem teorioplæg, diskussioner, øvelser og rollespil, og du får personlig feedback både af underviseren og af dine medkursister.
- Typer af samtaler, formelle og uformelle, og hvad de kræver
- Overblik over samtalens virkemidler
- Opbygning af tillid og grundlæggende respekt
- Brug af fokuseret lytning
- Spørgeteknik
- Troværdighedens elementer: kropssprog og adfærd
- Håndtering af pres og manipulation
- Håndtering af akutte konflikter
- Rådgivning, feedback og anmodninger
- Sige fra på en respektfuld måde - uden at krænke
- Evaluering af samtalen
- Opfølgning på aftaler
Underviseren
Pia Hardy er erhvervspsykologisk rådgiver med speciale indenfor erhvervspsykologi og kommunikation. Hun har mange års erfaring i at rådgive og undervise virksomheder i samarbejde, kommunikation og konflikthåndtering. Pia Hardy er certificeret konfliktløser og mediator og certificeret coach efter international standard. Hendes baggrund er bygget op af mange års kurser, uddannelser og erfaringer med kommunikation og konflikthåndtering på arbejdspladser og i erhvervslivet. Hun er oprindelig uddannet lærer og ingeniør og har en bredt funderet tilgang til erhvervslivet og arbejdspladser.
Deltagerne vurderer Pia Hardy som en topengageret og inspirerende underviser med fokus på den enkelte kursist og dennes styrker og udfordringer. Hun lægger vægt på, at deltagerne får ny viden og masser af praktisk erfaring med sig hjem, så hverdagens udfordringer kan håndteres endnu bedre.
Referencer
Pia Hardy har haft deltagere på kurset fra bl.a. Nomeco, PFA Pension, Nordjyske Medier, Natur- og Miljøklagenævnet, Kosan Crisplant a/s, Schneider Electric ITB, Københavns kommune, MAN Diesel & Turbo, DSB, Metro Service, ASE, WSPA Danmark, Boxer TV A/S, Sonlink A/S, Regionshospitalet Randers, KommuneKredit, AP Pension, SKAT, Dansk Arbejdsgiverforening, Atkins Danmark A/S, Danske Torpare, SennenBolig A/S, Skatteministeriet, Orbicon A/S, Novo Nordisk a/s, Xylon.
Kompetencer der opnås ved dette kursus
- Evaluering
- Feedback
- Klientkontakt
- Kommunikation
Skriv til oskursus@kursuszonen.dkPrisKontakt for prisUdbyderFortuna KurserVarighed2 dageDatoer