Konfliktløsning og konflikthåndtering for ledere
Få konkrete ledelsesredskaber til konfliktløsning
Ønsker du at forebygge og håndtere konflikter, inden de vokser sig for store og skader både samarbejdet og din trivsel? Vil du være fortrolig med de teknikker og metoder som succesrige konfliktløsere bruger? Så vil dette lederkursus give dig både indsigt og praktisk træning i, hvordan du tackler konflikter, så gode og holdbare løsninger findes, og relationen mellem de involverede parter styrkes.
Vi udbyder også lederkurset i konflikthåndtering som et foredrag eller en workshop skræddersyet til virksomhedens ønsker og behov.
Hvam deltager på kurset i konfliktløsning?
Lederkurset i konflikthåndtering er et praktisk baseret kursus for ledere, som ønsker at blive bedre til at tage hånd om og løse konflikter på arbejdspladsen. Det gælder både, når du selv er part i konflikten, men også når du ønsker at støtte og vejlede andre i at håndtere deres konflikter. Du arbejder typisk som leder, projektleder, teamleder, tillidsrepræsentant eller HR-konsulent.
Dit udbytte
På lederkurset i konflikthåndtering får du en forståelse for, hvorfor konflikter opstår, og hvordan de kan udvikle sig, hvis de ikke bliver håndteret i tide. Du bliver bedre til at aflæse, forstå og håndtere både egne og andres konfliktsignaler og reaktioner, og du lærer teknikker til at kommunikere konfliktdæmpende i konfliktsituationer.
Du får klarhed over din rolle og dit ansvar som leder i konfliktsituationer, og du træner konfliktmægling i praksis – en metode der åbner op for en konstruktiv dialog mellem de involverede parter. Konfliktmægling sikrer, at alle konfliktens aspekter og mulige løsninger kommer til udtryk, så parterne ud fra dette udgangspunkt kan finde fælles løsninger på deres uoverensstemmelser og styrke deres indbyrdes relation.
Kurset tager afsæt i en række læringsspørgsmål:
- Hvornår skal man som leder blande sig i en konflikt blandt medarbejdere?
- Skal medarbejderne selv have lov at løse konflikten og hvis ja, hvordan?
- Hvordan kan man guide medarbejderne til selv at løse konflikterne?
- Hvordan håndterer man konflikter med egne medarbejdere professionelt?
- Hvordan taler man en konflikt ned og undgår at blive personlig?
- Hvordan italesætter man konflikthåndtering, så det bliver en naturlig del af kulturen?
- Hvordan skaber man optimale rammer for konflikthåndteringen, før konflikten opstår?
Udbytte for din virksomhed
Konflikthåndtering er et udviklingsområde, som kan forbedre arbejdsmiljøet betragteligt. En leder, der besidder evnen til at opfange og reagere på konfliktsignaler, og som forstår at håndtere konflikten inden den eskalerer, er meget værdifuld for en virksomhed. Konflikter der håndteres rigtigt bringer oftest de involverede parter tættere sammen og skaber positiv forandring og udvikling hos de implicerede. Løses konflikterne i tide, skaber det tryghed, arbejdsro, positivitet, bedre samarbejde, færre sygedage og større forståelse og rummelighed for forskelligheder – alt i alt et velfungerende psykisk arbejdsmiljø.
Underviseren
Pia Hardy er erhvervspsykologisk rådgiver med speciale i konflikthåndtering og konfliktmægling. Hun har mange års erfaring i at rådgive og undervise virksomheder i at håndtere konflikter. Hun er certificeret konfliktløser, mediator og coach og en meget efterspurgt underviser. Deltagerne vurderer hende som både topengageret, inspirerende og nærværende.
Kursets indhold og form
Kurset for ledere i konflikthåndtering og konfliktløsning veksler mellem teoretiske oplæg, dialog og masser af øvelser. Vi træner forskellige konfliktcases og arbejder med konkrete konflikter i din organisation, som du har indflydelse på, og som du kan håndtere på en ny og mere produktiv måde.
- Hvad er en konflikt og hvorfor opstår den?
- Konflikttrappens 7 trin – hvor og hvordan skal man sætte ind?
- Konfliktsignaler og reaktioner
- Afdækning af konfliktens kerne og forskellige årsager
- Aktiv lytning og anerkendende respons
- Konfliktdæmpende kommunikation og afspænding af konflikten
- Håndtering af egne og andres stærke følelsesmæssige reaktioner
- Struktureret konfliktløsning i praksis
- Konfliktmægling – trin for trin
- Konflikter og gruppedynamik
- Din rolle og dit ansvar fremover som konfliktløser.
Se et udpluk af referencer på kurset i konfliktløsning
Novo Nordisk A/S, Novozymes, Daimler Biler, Albertslund Kommune, Brother International, Fiat Finansiering, McKinsey & Co., KMD, On The Spot, FK Distribution A/S, JP/Politikens Forlag, FLSmidth A/S, AS3 Companies, VUC Vestsjælland Syd, Ringsted Kommune, Teknisk Erhvervsskole Center, Rødovre Apotek.
Kompetencer der opnås ved dette kursus
- Distribution
- Kommunikation
Skriv til oskursus@kursuszonen.dkPris8.950 DKKUdbyderFortuna KurserVarighed2 dageDatoer