Kørelærer Storvogn
Bliv storvognskørelærer og få gode jobmuligheder
Vil du gerne uddanne elever til lastbil, bus og vogntog? Udvid din kørelæreruddannelse og bliv storvognskørelærer. Når du udvider dit arbejdsområde, vil du få større jobsikkerhed. Du vil kunne betjene flere kunder og dermed sikre dig selv en bedre indtjening.
Der er lige nu stor mangel på storvognkørelærere i Danmark. Derfor er uddannelsen en god investering i din fremtid. Hvis du ikke allerede har et job som kørelærer, kan du være ret sikker på at få det som storvognskørelærer.
Før du kan blive storvognskørelærer, skal du have gennemført og bestået kørelæreruddannelsen til personbil.
Hvorfor blive storvognskørelærer?
> Du får jobsikkerhed.
> Du kan være selvstændig kørelærer, arbejde hos en større køreskole eller hos en uddannelsesinstitution.
> Du får en god løn.
> Du får lov til at arbejde med store køretøjer.
Lær at undervise elever
Kørelæreruddannelsen til storvogn er delt op i to dele. Første del består af undervisning i bl.a. færdselsloven og køretekniske forhold. Der afsluttes med en skriftlig forprøve i multiple choice.
I uddannelsens anden del lærer du at undervise elever i et klasselokale. Du lærer også om den praktiske undervisning i lastbil og bus. Anden del afsluttes med en prøve. Her eksamineres du bl.a. i færdselslovgivning og tekniske forhold. Undervejs bliver du undervist af erfarne undervisere i vogne af høj kvalitet.
Det tager ca. et år at blive storvognskørelærer. På vores aftenhold har du undervisning en gang om ugen fra kl. 17-22. På dagsholdet er det enten kl. 8-12 eller 12-16.
Stå stærkt på arbejdsmarkedet
Som storvognskørelærer får du høj jobsikkerhed. Der er mangel på storvognskørelærere i Danmark, især fordi branchen har en høj gennemsnitsalder.
Når du tager uddannelsen hos DEKRA, er der mulighed for at få et job hos os. Vi er altid på udkig efter gode storvognskørelærere til vores uddannelsessteder i hele landet.
Kompetencer der opnås ved dette kursus
- Investering
- Undervisning
Skriv til oskursus@kursuszonen.dkPrisKontakt for prisUdbyderDekraDatoer